Når en flaske vin er trukket op, skal den drikkes

Mange tror, at når en flaske vin først er trukket op, så skal den drikkes. Det er ikke rigtigt, for det kommer an på vintypen, hvordan den er lavet, og især hvordan den gemmes.
Vinen skal opbevares køligt og mørkt, og det gøres lettest i et køleskab. Dernæst skal man begrænse ilttilførslen, så det er en god idé at hælde resten af vinen over i en halv flaske (37,5 cl).
Dette er også et godt trick til singler, der gerne vil nyde et glas vin uden at skulle drikke hele flasken samme dag.
Generelt holder hvidvine sig bedre end rødvine. Men vi danskere drikker mest rødvin, og de mister hurtigt charmen. Det vil sige indenfor 1 til 3 dage.
Værst er det dog med gamle vine. Her fordufter vinens aroma hurtigt, og vinen bliver flad.

Køleskab ødelægger vinen

Tidligere advarede man mod at sætte hvidvin i køleskabet. Man påstod, at vinen fik et chok. Samtidig anbefalede man en køler med is og vand, hvis man ville behandle vinen så skånsomt som muligt. Men i et køleskab tager det 2 timer for en vin med stuetemperatur at komme ned på kældertemperatur. I en isspand tager det under 5 minutter, så hvis vinen får et chok, må det da være i spanden. I dag anbefaler man som det også fremgik af ovenstående tekst, at man sætter vinen i køleskabet.

Gammel vin skal på nye flasker

En myte siger, at gamle vine bliver bedre, når de åbnes eller dekanteres i god tid, før de skal drikkes. For så kan de ånde.
Sandheden er dog, at rigtig gamle vine er så skrøbelige, at det vil være dumt at åbne dem og endnu værre at dekantere dem. Vinen bliver flad og uden glans, inden den første gæst når at smage den.

Rødvin skal trækkes op 2,5 time før servering

På bagetiketter og vinpublikationer lægges der meget vægt på, at man trækker vinen op 2-3 timer før servering, så vinen kan ilte. Det er dog slet ikke nok, at man trækker vinen op, for det lille hul, der er i en flaskehals, ilter ingenting på hverken 2 eller 3 timer.
Hvis vinen skal iltes – og det skal alle unge rødvine – sker det ved omhældning til kande eller karaffel eller ved at svinge vinen godt rundt i sit glas, efter vinen er skænket. Jo kraftigere vinen er, des kraftigere skal den iltes.

Rødvin skal serveres ved stuetemperatur - 18 grader

De fleste af os har en stuetemperatur, der ligger en del over 18 grader. Det mest almindelige er en stuetemperatur på 22-23 grader, hvilket så desværre også er blevet den traditionelle serveringstemperatur for rødvin. Det er blevet så meget en vane, at folk protesterer højlydt, hvis de får vin, der er de 18 grader, der foreskrives alle steder. Som en god mellemvej kan det anbefales, at man starter med at skænke rødvinen et par grader under stuens temperatur, altså 20-22 grader.

Garvesyren giver hovedpine

Mange mennesker får hovedpine af at drikke rødvin – og vel at mærke ikke fordi de drikker for meget. Men hvis selv et behersket antal glas giver smerter i hovedet, hvad gør man så?

Der er flere gode råd, men man kender ikke årsagen med sikkerhed. Der er flere myter end fakta på dette område, og den væsentligste myte hedder garvesyre (tannin). Men det er kun visse typer rødvin, der giver hovedpine, og al rødvin indeholder garvesyre – endda i pæne mængder. Så myten om garvesyren må aflives.

Der er efter alt at dømme flere grunde til hovedpinen. Én meget vigtig årsag er uden tvivl biprodukter fra en dårlig gæring. Hvis vine fremstilles med tvivlsom teknik og under ikke 100 procent rene vilkår, kan gæringen resultere i mange uønskede forbindelser, som ikke alle er lige sunde. Man har kig på nogle helt særlige polyfenoler, der påvirker hjernekemien. Desværre kan man ikke blot sige, at lige netop én type rødvin er bedre end andre, da indholdet af disse polyfenoler svinger fra producent til producent - også selv om vinen kommer fra det samme distrikt. Der er dog den regel, at de meget mørke vine ofte er værre. Her tænker jeg især på druesorterne Syrah og Cabernet, der er meget rige på polyfenoler.

Men hvad gør man så, hvis man gerne vil nyde rødvinen uden efterfølgende problemer? En god idé kunne være at vælge rødvine, der er lavet med den bedste og reneste teknik. Det vil sige vine i det lidt dyrere prisleje – over 80 kroner – fra store og anerkendte producenter, der har styr på fremstilling, renlighed og opbevaring. For eksempel er vin fra New Zealand og Californien netop berømte for deres meget "rene" teknik.

Det vigtigste råd er dog at prøve sig frem og finde en type, man kan tåle og så holde sig til den vin.

Herunder kan du læse en række yderligere udsagn, der enten er fup eller fakta:

En myte siger, at gamle vine bliver bedre, når de åbnes eller dekanteres i god tid, før de skal drikkes. For så kan de ånde.
Sandheden er dog, at rigtig gamle vine er så skrøbelige, at det vil være dumt at åbne dem og endnu værre at dekantere dem. Vinen bliver flad og uden glans, inden den første gæst når at smage den.

FUP - udsagn du kan svare nej til:

- Det er godt at gemme flasker over komfuret i køkkenet.
- En vinkender bruger flere penge på vin end mad.
- Al vin bliver bedre med alderen og jo ældre des bedre.
- Man kan bevare boblerne i mousserende vin, hvis man stikker en sølvske i halsen (på flasken).
- Der skal serveres hvidvin til fisk og rødvin til ost.
- Boblerne i champagne giver en hurtig rus.
- Bulen i flaskens bund vidner om kvalitet.
- Rosévin er en blanding af hvid og rødvin.